PISTOIA
Pistoia er som mange andre byer i Toscana en hyggelig middelalderby med centrale pladser, kirker og offentlige bygninger der dateres tilbage til det 12., 13., 14. og 15. århundrede. Masser af timer kan bruges på at slentre rundt i de skyggefylde små gader, drikke et glas kølig vin og se på livet på en af de smukke pladser eller spise på en af de fremragende restauranter regionen er så rig på. Pistoia er også kendt for de mange gartnerier og blomstermarkeder der findes i området, samt den årlige blues festival der finder sted hvert år i begyndelsen at juli. Byens beliggenhed midt mellem Firenze og Lucca, gør den også til et strategisk godt udgangspunkt for oplevelser i Toscana.
Mod nord skærmes byen af appeninerne, på hvis skråninger mange af vores ferieboliger er placeret med en storslået udsigt mod de bløde bakker, der karakteriserer Toscana.