Skiløbet udgør som regel den vigtigste ingrediens i enhver skiferie. Sådan bør det også være, uanset om du er begynder, øvet eller rutineret. Men en ting er sikkert. Alle kan blive bedre på ski, og derfor bruger mange af vores gæster tid og energi på skiskolen. Når du vælger at rejse med et dansk rejsebureau, mener vi også, at du bør kunne modtage dansk skiskole. Derfor gør vi meget for at kunne præsentere danske instruktører på så mange destinationer som muligt.
 
I Livigno og Passo Tonale har vi danske skiinstruktører ansat hos de lokale skiskoler. Disse instruktører og fortrinsvis allokeret til vore børnekurser, men vil også, i det omfang det er muligt, forestå undervisning af nybegyndere, samt være disponible for undervisning på privattime basis.
 
Rejser du med Movement Travels kan du deltage i netop de skiaktiviteter, der passer til dit temperament og ambitioner. Uanset niveau kan Movement Travels' skiskole hjælpe dig til større oplevelser på ski.
 
De danske instruktører er uddannet under Den Danske Skiskole og Dansk Skiforbund. De har alle den nødvendige teoretiske og tekniske baggrund til at undervise dig effektivt på pisterne. Derudover har alle instruktørerne gennemført et pædagogisk kursus, der gør dem i stand til at varetage undervisningen på professionelt niveau.
 
Du skal have det bedste ud af undervisningen, uanset hvilket niveau du befinder dig på. Derfor arbejder skiskolen med niveauinddeling. På holdene finder du max 8 -12 deltagere, og de befinder sig alle på nogenlunde samme niveau som dig. De små hold gør undervisningen koncentreret, og samtidig lærer du selv meget af dine "skolekammeraters" fejl.
 
Skiskole for begyndere
Bliver tilbudt i Livigno og Passo Tonale. Kurserne starter normalt søndag formiddag og varer i alt 12 timer, fordelt over 3-6 dage. Der vil blive tilstræbt at begynderundervisning varetages af danske skiinstruktører, men det kan ikke garanteres.
 
JuniorSkiskole
I Livigno og Passo Tonale tilbydes der dansk JuniorSkiskole hele sæsonen. Skiområdet på disse destinationer er ideelt til børn og samtidig giver Hotel Amerikan og Hotel Redivalles beliggenhed tæt på sne og bakke mulighed for, at børnene kan tumle rundt nær forældre, varme og tørt tøj. Der kræves minimum fem tilmeldinger for at oprette et hold.
Dansk børneskiskole henvender sit til børn i aldersgruppen fra 5-12 år. Vi beder dig derfor oplyse barnets fødselsdato ved tilmelding til skiskolen. Barnet skal have mod på at være alene sammen med instruktøren og andre børn.
 
Undervisningen af børn bygger på glæde og leg. Samtidig får barnet øget sin fornemmelse for skiløbet og udviklet sine færdigheder. Skiskolen følger så vidt muligt tidsmæssigt den voksne begynderskiskole, dvs. med start søndag formiddag. Kurserne varer i alt 12 timer, fordelt over 3-6 dage
 
MiniSneklub
Movement Travels tilbyder MiniSneklub i Livigno og Passo Tonale hele sæsonen. Tidsmæssigt følger MiniSneklubben Juniorskiskolen og er for børn i aldersgruppen 3-5 år. For at kunne deltage i skal børnene være blefrie.
MiniSneklubben giver mulighed for, at børnene kan tumle rundt nær forældre, varme og tørt tøj. Aktiviteterne kan bestå af kælkning, spil og snelege. Det er kun børnenes egen fantasi, der sætter grænsen. Aktiviteterne varetages af Movement Travels' eget personale. MiniSneklubben varer 5 dage á 3 timer.
 
Sikkerhed og hjelm
For en sikkerheds skyld er hjelm gjort obligatorisk i de fleste skiområder. Børn uden skihjelm er ikke berettiget til børneliftkort. Movement Travels råder over et begrænset antal skihjelme på flere destinationer, som kan lejes for 125,- kr. pr. uge. Hjelmene bør reserveres hjemmefra. Ved leje af børneskiudstyr i Livigno og Passo Tonale, er leje af hjelm inkluderet.
 
Teknikkursus
Teknikkursus bliver tilbudt i Livigno, Passo Tonale, Val d´Isére og Val Thorens. Teknikkursus henvender sig til øvede skiløbere, der gerne vil arbejde målrettet mod en bedre teknik. Undervisningen foregår på forskellige niveauer. Varighed oplyses ved bestilling. Der kan ikke garanteres undervisning af danske instruktører.
 
Privattimer
Privattimer tilbydes på alle destinationer. Denne undervisning er meget individuel og koncentrerer sig om dine ønsker og behov. På dette kursus sætter kun din egen formåen grænser for mulighederne.
 
Snowboardkursus
Undervisning i snowboard bliver afviklet i samarbejde med de lokale skiskoler på destinationerne.
 
Off-piste
Elsker du mest af alt følelsen af endeløs pudder? Ja, så kan du jo tage med på dette kursus. Underviserne er lokale bjergguider, der kender bjergene bedre end de fleste. De lærer dig den grundlæggende teknik og tager dig med ud, hvor du aldrig havde drømt om. Kurset giver foruden en masse lærdom helt sikkert også uforglemmelige naturoplevelser. Undervisningen foregår på engelsk, og med i prisen er leje af sikkerhedsudstyr.
 
Frankrig
I Frankrig kan vi tilbyde undervisning med danske instruktører ansat af ESF til både børn og voksne. Undervisningen bestilles ved rejsebestilling.
 
Tilmelding
Dansk skiskole og MiniSneKlub skal du reservere hjemmefra når du bestiller rejsen, hvis du vil være sikker på en plads. Foretages tilmelding på destinationen, pålægges et gebyr på DKK 100,-.
 
Marilleva og Macugnaga
Grundet regionale og lokale omstændigheder, har vi ikke mulighed for at tilbyde dansk skiskole på disse italienske destinationer.
Bestilling og betaling af skiskole foretages derfor på egen hånd på destinationen, hvor de lokale skiskoler vil være behjælpelige med at finde den skiskoleløsning der opfylder netop dine/jeres behov.
       
OBS!
 Såfremt tilmeldingen ikke er tilstrækkelig, vil skiskolen blive afviklet som privattimer efter normal privattime takst. I særtilfælde kan Movement Travels eller den lokale skiskole ved samme lejlighed aflyse og refundere det bestilte. Det kræves minimum 5 deltagere for at oprette et skiskolehold. Samme betingelser gør sig gældende, hvis der opstår problemer med de lokale myndigheder.