Ungdomsskirejser
Turen går til Risoul i de franske alper - her er vores "gamle" destination kommet tilbage, og vi tilbyder nu et nyt ungdomskoncept.
Går du på en ungdoms eller videregåendeuddannelse, og er I min. 16 personer, der kunne tænke jer at tage en uge på ski? Så har vi et tilbud til jer, hvor I alle kan bo samlet i et lejlighedskompleks i gode lejligheder med køkken, bad og spiseplads. Vi sørger for bustransport, indkvartering, liftkort til 6 dage, guideservice, gode afterskiing rabatter og en gratis rejse for hver 16. betalende deltager.
Sneløb i de hvide skove
Risoul ligger i de franske alper, ca. 1500 km fra den danske grænse. Hele området bliver kaldt for ”La Forét Blanche”, hvilket betyder ”Den Hvide Skov”, og som har fået navnet grundet det skovområde, der danner rammen omkring mange af pisterne. Dette giver en meget idyllisk og hyggelig atmosfære.
Risoul er via et velfungerende liftsystem forbundet med byen Vars, og liftkortet er gældende til begge skiområder. Områderne ligger i højden 1850 meter til 2750 meter med i alt 180 km piste med sværhedsgrader til alle skiløbere. De 180 km er fordelt på 106 piste med 57 lifte, hvor der er 18 grønne, 50 blå, 37 røde samt 11 sorte piste. Risoul byder også på en stor snowpark (funpark), hvor der er mulighed for at udfordre sine evner inden for hop og tricks i luften.
Se mere om Risoul her.
Bookning af rejsen
Repræsentanten på dit uddannelsessted, vil stå for bookningen af en samlet rejse for alle deltagere i samarbejde med os. Er der endnu ikke en repræsentant, så har du muligheden for at få jobbet, hvor der følger lidt ekstra fordele med. Kontakt da os på tlf. 70 152 153 eller via info@movementtravels.dk.