Manchester United
Manchester United Football Club, er en af de mest populære fodboldklubber i verden med over 330 millioner fans på verdensplan, hvilket er næsten 5 % af verdens befolkning.
Klubben var et af medlemmerne, da Premier League blev oprettet i 1992, og ellers har de spillet i den øverste division i England siden 1938, med undtagelse af sæson 1974-75. Det gennemsnitlige tilskuertal i klubben har været højere end nogen anden klub i engelsk fodbold lige siden sæsonen 1964–65. Manchester United har hjemmebane på det legendariske stadion Old Trafford med 76.212 tilskuerpladser.
Klubben er den anden mest succesfulde i engelsk fodbolds historie og faktisk den mest succesfulde i nyere tid, de har vundet 20 major titler siden Alex Fergusons start i november 1986. De er Premier Leagues nuværende mestre, og de har vundet Englands top division 19 gange, som det eneste hold. Klubben har også rekorden for flest vundende FA Cups som er 11 gange, og det lykkedes i 1999 klubben at vinde ’’The Treble’’.
